Du har forskellige rettigheder og pligter, hvis du bliver syg. Din sygemelding kan f.eks. have konsekvenser i form af dokumentationskrav, sygefraværssamtaler og fastholdelsesinitiativer.
Enhver attest du skal bruge i forbindelse med sygefravær skal betales i klinikken. Du skal selv lægge ud og får en kvittering. Arbejdsgiver er forpligtet til at refundere din udgift, når det er dem som har bedt om attesten. Derfor er det vigtigt der foreligger en skriftlig anmodning fra arbejdsgiver på at du skal have en attest. Uden skriftlig anmodning fra arbejdsgiver laver vi ikke nogen attest.
Attesterne koster 500kr. Vi tager imod betaling med mobilepay.
Hvad skal du gøre, hvis du bliver syg
Sygdom anses for lovligt forfald fra arbejdet. Bliver du syg, skal du straks informere din arbejdsgiver om, at du er syg. Hvis du ikke sygemelder dig, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale løn under fraværet, og din arbejdsgiver kan betragte udeblivelse som så grov en misligeholdelse af ansættelseskontrakten, at ansættelsen ophører straks (bortvisning).
Sygemelder du dig fra dit arbejde, kan din arbejdsgiver kræve, at du dokumenterer dit sygefravær. Din arbejdsgiver kan kræve forskellige typer af dokumentation.
Mulighedserklæring
Er du syg, har din arbejdsgiver ret til at forlange en mulighedserklæring. Erklæringen bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred for, at du helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdet.
Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet, uanset om der er tale om kortvarig, gentagen eller langvarig sygdom, og uanset om sygeforløbet er afsluttet.
Mulighedserklæringen er delt i to:
1. Den første del af erklæringen udfyldes og underskrives af dig og din arbejdsgiver på baggrund af en personlig samtale. Din arbejdsgiver skal indkalde dig til samtalen med et rimeligt varsel (ca. 1 uge). Formålet med samtalen er at afklare, hvilke muligheder du på trods af din sygdom har for at løse arbejdsopgaver i større eller mindre omfang.
Vær opmærksom på, at du ikke er forpligtet til at acceptere ændringer i dine arbejdsopgaver i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.
Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.
2. Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del (som du medbringer) og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, og om de ovennævnte aftaler er forsvarlige. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed. Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.
Du skal indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist (ca. 14 dage efter den første samtale). Mulighedserklæringen skal betales i klinikken. Arbejdsgiver er forpligtet til at refundere dine udgifter i forbindelse hermed.
Samtalen om mulighedserklæring skal som udgangspunkt afholdes som en personlig samtale.
Vurderer din læge, at du ikke bør deltage i en personlig samtale med din arbejdsgiver, kan samtalen afholdes telefonisk.
Der kan dog være tilfælde, hvor du er for syg til overhovedet at deltage i en samtale. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller at en sådan samtale kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at deltage i samtalen.
Vi anbefaler, at det bliver nedskrevet i mulighedserklæringens første del, hvis du og din arbejdsgiver er uenige om, hvilke arbejdsopgaver, du er i stand til at løse.
Friattest
Hvis en arbejdsgiver har behov for lægelig dokumentation for, at den ansattes fravær er lovligt, dvs. at det skyldes sygdom, kan arbejdsgiveren anmode om en friattest, dvs. en lægeerklæring, hvori lægen erklærer, at den ansatte er syg.
Arbejdsgiveren har ret til at bede om friattest allerede fra første sygedag.
En arbejdsgiver kan også anmode den ansatte om friattest, som dokumenterer, at sygdom udelukker den sygemeldte i at deltage i en samtale med arbejdsgiveren mhp. udarbejdelse af første del af mulighedserklæringen.
Oplysningerne til arbejdsgiver er begrænset af Helbredsoplysningsloven. Arbejdsgiver må derfor ikke få oplysninger om diagnoser eller sygdomsspecifikke helbredsoplysninger.
Friattesten skal betales i klinikken. Arbejdsgiver er forpligtet til at refundere dine udgifter i forbindelse hermed.
Varighedserklæring
Er du funktionæransat, og syg i mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver kræve, at du indhenter en varighedserklæring fra din egen læge eller en af dig valgt speciallæge. Formålet med varighedserklæringen er, at arbejdsgiver får mulighed for en vurdering af den forventede samlede varighed af sygefraværet. Varighedserklæringen skal ikke angive, hvad du fejler. Varighedserklæringen skal betales i klinikken. Arbejdsgiver er forpligtet til at refundere dine udgifter i forbindelse hermed.